Skrevet af: Simon Sode-Larsen
En Misforståelse.
Du har sikkert hørt denne påstand før, at flattop-drivere er mere overstabile, og at domey drivere er mere understabile. Dette er dog ikke helt sandt!
Min erfaring er, at fladere drivere har en tendens til at gøre alting mere ekstremt, De har et hårdere fade og hvis de turner har de en tendens til at holde turnet længere tid. Domey drivere derimod virker til at være mere moderate i sine flyve egenskaber og generelt har en mere balanceret flyve linje i forhold til turn og fade.
Men det er bare min erfaring med flade vs domey-drivere.
Hvad er det egentlig, der bestemmer, om en disc er mere under eller overstabil?
Her er et eksempel med to discs fra min taske, begge speed 7 fairway drivers.
Dynamic Disc´s Evader er min straight flier og vil turne lidt, når den kastes hårdt, men det er intet i forhold til min underworld, som jeg bruger til rollers.
Hvis vi ser på profilen af de to drivere, er den største forskel her højden af deres parting line, eller som jeg kalder det – højden af ¨vingen¨ på discen.
Drivere med en lavere vinge har tendens til at turne mere, da vinden bevæger sig over discen i stedet for under og skubber på toppen af discens næse, hvilket får den til at turne.
Sådan anvender du det
Heldigvis for os behøver vi ikke at sammenligne forskellige molds for at bestemme om de er over eller understabile, for det er det vi har flightnumbers til!
Men hvor denne viden virkelig bliver brugbar er, når vi begynder at sammenligne højden af vingen på drivere i samme mold – for at hjælpe os med at forudsige, om det er en mere eller mindre stabil udgave.
Min ¨go to¨ distance driver er Raider fra Dynamic Disc, det er en af de mest undervurderede distance drivere på markedet! Jeg elsker følelsen i hånden, måden den skærer gennem luften og den pålidelige flight, jeg opnår med den.
Så jeg har naturligvis mere end én af disse distance drivere i min taske – faktisk har jeg 3, og de flyver alle forskelligt fra hinanden.
Det er meget svært at producere identiske disc – især med drivere synes jeg der er en tendens til at være en vis forskel i flight fra disc til disc, selv inden for drivere af samme mold og plast!
Jeg brugte det til min fordel, da jeg valgte mine distancedrivere. Jeg gik ind til vores butik i Sydhavnen, hvor jeg fandt alle vores Raiders og lagde dem ved siden af hinanden på disken og sammenlignede vinge højde på hver enkelt af dem og resultatet?
Først valgte jeg den med den laveste vinge, og som forventet var den let understabil og hyzer flippede fra første kast.
Derfra valgte jeg den med den højeste vinge, jeg kunne finde, og til sidst en, der passede midt imellem – og voilá!
Jeg har nu distance driver lineup, som jeg ledte efter!
3 drivere af det mold, som jeg er så glad for, i 3 forskellige stabilitetsvarianter, fra hyzerflip til modvinds fighter!
Jeg har nu brugt denne metode i et stykke tid, både til mig selv og for vores kunder.
Resultatet er, at jeg ikke længere bliver overrasket af en driver, der skulle være understabil, men som ikke var det, eller omvendt.
Så hvis du leder efter en backup til din yndlings driver eller leder efter en, der er lidt mere eller mindre stabil end den, du har i samme mold?
Så tag den med næste gang du besøger en af vores butikker, og lad os se, om vi kan finde den perfekte driver i dit favorit mold!